Gregs mor mener, at han bruger alt for meget tid foran computeren. Hun vil have ham til at slukke for skærmen og udfolde sin "kreative" side. Greg prøver alt fra poesi og klaverspil til at lave lektier, men intet går som planlagt, og hans nye hobbyer fører kun til flere problemer. Men da Greg falder over en pose vingummiorme, får han en idé, der måske kan ændre alting. Han beslutter sig for at lave en gyserfilm – en plan, der både kan gøre hans mor tilfreds og gøre ham rig og berømt. Hvad kan overhovedet gå galt?