Denne bog præsenterer dig for mere end 70 enkle opskrifter på grøn mad, som du og din familie kan udforske sammen. Mange af retterne er baseret på klassiske favoritter, og du vil finde opskrifter på grønne burgere, notdogs og chili sin carne ... samt et væld af salater, varme retter, frokostmadder, lækre grønne snacks og endda et par søde sager med overraskende ingredienser.
Uanset om du er vegetar, har lyst til at spise mere bæredygtigt eller simpelthen synes, at grøn mad er spændende, vil du finde opskrifter på farverige, velsmagende og mættende retter, som du selv kan tilberede. "Vi spiser vegetarisk - grønne livretter til børn" har fokus på at skabe glæde omkring grøntsager hos børn og giver inspiration til, hvordan man kan inkludere flere grøntsager i alle dagens måltider for hele familien.
En af de bedste måder at opnå det på er at tage udgangspunkt i retter, som børn allerede kender, og tilberede dem i velsmagende udgaver med grøntsager. Grøntsager er smukke, farverige, velsmagende og sunde, og det er Christine's mission at formidle netop dette.
Flere og flere børn er optagede af at spise bæredygtigt, herunder ved at indtage mindre kød, men hvordan gør man det? Bogen indeholder et bredt udvalg af retter, som børnene selv kan tilberede eller lave sammen med de voksne.