Hvorfor insisterer vi på at dele mennesker op i normale og unormale?
Antropologen Christian Groes gør op med forestillingen om, at nogle hjerner skal fikses, tæmmes eller tilpasses normen. I stedet opfordrer han til, at vi lærer at værdsætte de anderledes hjerner – og drømmer om et samfund præget af ligeværd, omsorg og plads til forskellighed.
Med begrebet neodiversitet beskriver Groes, hvordan normsamfundet er opstået, og hvordan vores syn på hjernens naturlige variationer har ændret sig gennem tiden. Hans budskab er klart: Det er ikke de neurodivergente, der er syge eller forkerte – det er normernes verden, der må gentænkes. Som naturen er mangfoldig og biodivers, bør samfundet også være det. Det er tid til en revolution.
Christian Groes er ikke kun antropolog og forfatter, men også far til Oskar, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Gennem livet med sin søn har han udviklet et mere nysgerrigt og åbent blik på det anderledes – og ser i dag neurodiversitet som en gave snarere end en fejl.
Bogen rummer fortællinger om Oskar og andre børn og unge med diagnoser – og om deres familier. Den tager os med tilbage til stenalderen, ind i videnskabens historie og ud til oprindelige folk. Hos Sateré-Mawé-folket i Amazonjunglen oplevede Groes et menneskesyn, hvor forskelle bliver fejret, læring sker gennem leg, og børn med særlige mentale træk betragtes som magiske.
Vi er alle anderledes er både en kulturhistorisk rejse og et manifest for at genfinde vores medfødte neurodiverse natur – en appel til at skabe et samfund, hvor alle må være, som de er.
