Håndboldens rødder ligger i Danmark, men der skulle alligevel gå hele 110 år, før det danske herrelandshold endelig kunne løfte sin første internationale titel ved EM i Norge i 2008. Siden da er udviklingen kun gået én vej: fremad. Med fire verdensmesterskaber i træk kan holdet i dag med rette kalde sig verdens bedste.
Bogen tager dig med helt tilbage til de allerførste kast og de klirrende ruder på Ordrup Latin- og Realskole i 1898. Den følger sportens rejse fra mudrede marker til moderne indendørshaller og dykker ned i nogle af de største nedslag i dansk håndboldhistorie: det overraskende VM-sølv i 1967, den nationale eufori under VM på hjemmebane i 1978 og Bolsjedrengenes gennembrud i 1980’erne. Derefter kom en periode med færre resultater, men optimismen vendte omkring årtusindskiftet. Og først med Nikolaj Jacobsen som træner fandt en stjernespækket trup for alvor sammen og udviklede sig – skridt for skridt – til det, mange eksperter betegner som det bedste håndboldhold nogensinde.