En lille brun fugl, der drages mod store blå æg. Biller i ørkenen, som forsøger at parre sig med tomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens blikket er låst fast på en skærm. Hvordan er vi blevet til vanestyrede væsener uden reel frihed?
Vi spiser usundt, bruger timevis på vores telefoner og ser serier i ét stræk. Men hvor meget af det er egentlig vores eget valg – og hvor meget er påvirket af de kræfter, der står bag?
Trangen til mere, større og bedre er indlejret i alle arter. Den indsigt har store virksomheder – fra fødevareindustrien til tech-giganter – udnyttet til at skabe produkter, der fungerer som afhængighedsskabende superstimuli.
Det enkelte menneskes viljestyrke står over for eksperter med avanceret teknologi, dyb indsigt i hjernen og omfattende viden om vores biologi. Alligevel er kampen ikke tabt. Når du først forstår mekanismerne bag, kan du begynde at tage kontrollen tilbage.
Skarp, videnskabelig og tankevækkende formidler Nicklas Brendborg en kritisk fortælling om, hvordan vores vaner er blevet en central årsag til nutidens mistrivsel.
Nicklas Brendborg (f. 1995) er molekylærbiolog og ph.d.-studerende ved Center for Aktiv Sundhed på Københavns Universitet. Han står bag bestselleren Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv fra 2021, som er udgivet i 28 lande. Vanedyr er solgt til ti lande – med flere på vej.