Denne roman er skabt specielt til dig, der stadig har bevaret din barnlige og humoristiske sans. Tag en tur tilbage til 1960'erne og nyd denne underholdende og nostalgiske historie om Harryfamilien, der bor i en bygning med fire familier, tæt på SUNLIGHT-fabrikken i Glostrup. Familien består af Harry, hans kone Lizzie og deres tre børn, hvoraf to er teenagere. De deler også deres hjem med deres afdøde hund, Karlo, der nægter at forlade verden, før han har hævnet sig på viceværten Valde, som indirekte var skyld i hans død. Valde er ikke den skarpeste kniv i skuffen og bliver nemt offer for Laske, familiens 16-årige søn, der er en ægte ballademager. Laske terroriserer også tysklæreren så meget, at hun bliver langtidssygemeldt, og driller matematiklæreren, når han sidder på toilettet. Operasangerindens gardiner ender på datteren Ina, hvilket får hende til at lide. Laske smadrer et hjem i sin jagt på en fugl. Der er mange sjove og skøre ting, der sker hele tiden, og du vil finde det helt latterligt.
Denne roman vil vække din indre humor og tage dig tilbage til en tid, hvor grin og fjollerier var en naturlig del af hverdagen. Det er en historie, der vil bringe smil og latter frem, og give dig en nostalgisk følelse af glæde og underholdning.
- En ny humorist i dansk litteratur Og en morsom en af slagsen! Glæd dig til denne bog. Bo Lillesøe.
Uddrag af bogen
– Edderkopper, rettede Laske. Der er tre. Nu lød han som en professor, der holdt foredrag for et hold studerende. De helt store kan blive på størrelse med en underkop. Efter en kunstpause, hvor han nød Valdes åbenlyse rædsel og vantro, tilføjede han sagligt:
– Naturligvis når de IKKE har rettet benene helt ud. De har lange hår på kroppen, og man kan faktisk høre, når de kommer kravlende. Der lød et gisp fra Valde. Der trådte et skridt væk fra æsken.
– De er naturligvis meget velkommen til at se dem, når jeg linder lidt på låget, sagde Laske overdrevent venligt, mens Valde tørrede sig over panden og lignede en, der var klar til flugt.
– Ellers tak, stønnede han. Laske fortsatte skuespillet.
– Ud over mus lever de af kyllinger og – jeg har sågar hørt om en, der nakkede en kattekilling.
Om forfatteren
Jeg har boet i Glostrup siden 1948 og fik lyst til at kombinere sjove minder med perioden omkring 1960, med min barnlige humor. Romanen er ikke en historisk beretning om byen bare ren underholdning. Gamle glostruppere har inspireret mig via deres egne oplevelser, men personer og handling er fri fantasi.