Tommy Ahlers' liv er fyldt med tvivl og visioner, der gang på gang omsættes til succesfulde forretningsprojekter. Han nyder rusen ved at fejre sejrene som en markant iværksætter, men samtidig stiller han ofte spørgsmål ved værdien af sine egne bedrifter.
I denne biografi deler Tommy Ahlers historien om sin opvækst som søn af en svineavler i en troende storfamilie, de bemærkelsesværdige virksomhedssalg, hans popularitet fra Løvens Hule, og vejen ind i politik, hvor han oplevede både glæden som minister og frustrationen som folkevalgt.
"Tommy Ahlers – Uperfekt" handler om personlige udfordringer, en vedholdende søgen efter identitet og jagten på en dybere mening i livet.
Bogen er skabt i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen, der har fulgt og interviewet Tommy Ahlers siden 2016.