"Ulvene fra evighedens skov" er en fortælling, der finder sted i både Norge og Rusland, strækkende sig fra 1977 og frem til i dag. Romanen er fortalt gennem seks forskellige stemmer og kan læses selvstændigt, men deler tematikker med forfatterens tidligere værk, "Morgenstjernen". Det er en episk roman, der udforsker livet, døden og alt det, vi ikke forstår.
Historien begynder om vinteren i 1977 på en ø i det sydlige Norge. Vi møder fortælleren, Helge Bråthen, der som 12-årig en sen aften ser en lysstråle i vandet under en bro. Det viser sig at være lygterne fra en bil, der er kørt i vandet. Rådvild og stående på tærsklen til voksenlivet ved han, at han burde tilkalde hjælp, men alligevel ender han med at tage hjem og falde i søvn.
I 1986 følger vi 20-årige Syvert Løyning, der efter halvandet år i hæren som kok vender tilbage til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert er forvirret omkring, hvad han skal gøre med sit liv, og i den første tid vandrer han målløst rundt i den lille by og forsøger at finde sin plads hos sin mor og lillebror. Atomulykken i Tjernobyl vækker Syverts interesse for hans far, der døde, da Syvert var meget lille, og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et portræt af faren, der pirrer Syverts nysgerrighed og vrede.
