BOGEN DÆKKER Cairo og omegn, Alexandria, Den vestlige ørken, Luxor, Aswan og Abu Simbel samt Sinai og Rødehavet, herunder feriebyer som Sharm el-Sheikh, El Gouna og Hurghada. Bogen giver indsigt i hverdagslivet i Egypten og forklarer politiske og kulturelle udfordringer i kølvandet på det arabiske forår. Artiklerne udforsker kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi samt mulighederne for aktiv ferie, herunder dykning ved nogle af verdens mest imponerende koralrev. Guiden er fyldt med flotte fotos og detaljerede kort.