Bogen omhandler Sydspanien og det sydøstlige Spanien med fokus på regionerne Andalusien, Murcia og Valencia. I Andalusien får man blandt andet indblik i Costa del Sol, Málaga, Granada, Sevilla og Atlanterhavskysten. I Valencia præsenteres Costa Blanca samt byerne Valencia, Alicante, Peñíscola og Benidorm.
Guiden giver et levende billede af hverdagslivet i området og belyser både politiske og kulturelle forhold. Derudover går en række artikler i dybden med regionens historie, kunst og kultur, mad og drikke samt natur og geografi. Bogen er desuden rigt illustreret med både fotos og kort.
TUREN GÅR TIL-serien har eksisteret siden 1952 og er en af verdens mest opdaterede rejsebogsserier. Den dækker destinationer over hele kloden – fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne er skrevet på dansk af forfattere og journalister med et indgående kendskab til de enkelte steder og guider læseren til nøje udvalgte seværdigheder og spisesteder, så man får de bedste oplevelser med på rejsen.