Vicepolitikommissær Vera Stanhope opdager en død kvinde i saunaen i fitnesscentret. Hendes umiddelbare tanke er, at det måske er et naturligt dødsfald, men mærker omkring offerets hals afslører noget mere kompliceret.
Vera samler sit hold og begynder at afhøre personalet og alle, der har forbindelse til offeret. Samtidig forsøger hun og kollegaen Joe Ashworth at finde et motiv til mordet. Mens Joe balancerer mellem familieansvar og arbejdsbyrde, blomstrer Vera i rollen som efterforskningsleder. Døden får hende til at føle sig mere levende end nogensinde.
De opdager, at den afdøde arbejdede som socialrådgiver og var involveret i en chokerende sag om et barn. Der synes at være en forbindelse mellem de to sager, men tingene er sjældent så enkle ...
"Tavse stemmer" er en del af Ann Cleeves' krimiserie om Vera Stanhope, der også er inspiration til tv-serien "VERA".
Ann Cleeves (f. 1954) er også forfatteren bag Shetland-serien, herunder "Sort som ravnen", "Dødvande" og "Blå luft". Hun modtog den prestigefyldte krimipris, The Duncan Lawrie Dagger Award, i 2006 for "Sort som ravnen".