Jens Christian Grøndahl åbner op for debat med den unge generation om nogle af de mest presserende emner i vores tid: køn, klima, magt, natur og dannelse.
I sit essay forsøger Grøndahl at skabe en dialog med både de unge og kunsten. Hvor hans egen generation blev præget af Murens Fald og en stærk tro på den enkeltes frihed, er de unge i dag de første, der ikke nødvendigvis forventer, at deres børns fremtid bliver lysere. Med inspiration fra kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og jagten på at finde mening i livet. Kan det tænkes, at vores kritiserede civilisation alligevel indeholder et sprog, der kan give håb om en mere respektfuld tilgang til naturen?
