To medlemmer af Nørrebro-banden Loyal to Familia bliver fundet dræbt i København inden for et døgn. Begge er blevet skudt én gang i øjet og to gange i brystet, og alt tyder på, at en ny bandekonflikt er under opsejling. Efterforsker Signe Kristiansen får ansvaret for sagen, men sporene er få – og de fører i uventede og tilsyneladende ulogiske retninger.
Samtidig lykkes det seriemorderen Peter Rolf at flygte under en fangetransport. Rolf, der afsoner en forvaringsdom for drabene på mindst tre kvinder, nærer et dybt had til både Signe og Martin Junckers ekskone, Charlotte. Hun bliver derfor grebet af frygten for, at han vil opsøge hende for at tage hævn.
Imens arbejder Nabiha Khalid i det skjulte. Hun har svoret at få ram på de medlemmer af den albanske mafia, der har ødelagt hendes brors liv, og har sat en plan i værk, der er lige så snedig, som den er farlig.
Styx er sjette selvstændige bind i krimiserien om Martin Juncker, Signe Kristiansen og Nabiha Khalid.