En stor lærerkalender udviklet i tæt samarbejde med undervisere med fokus på funktionalitet i hverdagen. Kalenderen er spiralindbundet og har et omslag i matsort genbrugskarton. Den følger studieåret og er opbygget med én uge pr. opslag, hvor du får et timeopdelt ugeoverblik fra kl. 8–19.
Kalenderen indeholder desuden praktiske månedsoversigter, et adresseregister samt både linjerede og kvadrerede sider til noter og planlægning. Der er også seks lommer til opbevaring af skemaer og løse papirer. Som supplement finder du en række fagrelevante oversigter, herunder elevlister, afleverings- og karakteroversigter samt et farvelagt atlas.