Det er sengetid for Lille Koala, men først skal hun lige spise og lege lidt, inden hun til sidst finder ro i mors trygge favn – godnat.
Sprogstart – Min første historie er ideel til de mindste børn som overgang fra pege-papbøger til billedbøger. De interaktive elementer holder barnets opmærksomhed og styrker finmotorikken. Bogen inviterer til masser af snak og dialogisk læsning og er perfekt at læse sammen. En sød, lille fortælling, som kan indgå i hyggelige putteritualer.
Forældreguide:
Udforsk, peg og tæl jer igennem denne charmerende legebog, som støtter barnets sprogudvikling og motorik. Peg på hvert dyr, og sig hvad det hedder. Brug illustrationerne til at tælle alt, hvad I kan finde, og tal om farver, former og begreber som foran/bagved og oppe/nede. Ritualer er skønne for børn, så lav gerne en lille vane, hver gang I læser bogen – fx et kram eller at lukke øjnene. Brug også illustrationerne til at fortælle små historier.
Fra ca. 6 måneder.
Trykt på certificeret pap fra bæredygtigt skovbrug.