Hvis du ikke allerede er vegetar, vil denne stemningsfulde kogebog med garanti få dig til at spise langt flere grøntsager. Med 90 helt nye hverdagsretter inviterer den dig ind i et univers af grøn, velsmagende mad.
SPIS. Her får du mættende og smagfulde opskrifter på grøn aftensmad, samtidig med at bogen hylder glæden ved hjemmelavet mad baseret på gode, ærlige råvarer. Den inspirerer dig til at træde ind i køkkenet, eksperimentere, være nysgerrig og finde frem til begejstringen ved plantefokuseret madlavning. Skab dit eget grønne hverdagskøkken – og vær stolt af det.
GRØNT. Grøn er ikke kun en farve, men en måde at tænke mad på. Alle opskrifterne er plantebaserede og lavet med grøntsager året rundt. Når du vælger grønt, bidrager du ikke blot til bedre sundhed for dig selv og dine nærmeste – du hjælper også med at skubbe verden i en mere bæredygtig retning.
NEMT. Grøn mad må gerne være let at lave. Her får du opskrifter med få ingredienser, kort tilberedningstid og masser af smag. De er enkle at gå til og passer perfekt ind i en travl hverdag.
NU. Lav opskrifterne én for én – der er nok til tre måneders grønt hverdagskøkken – eller vælg dem, der passer til dig. Uanset hvad vil denne bog få dig til at spise flere grøntsager. Med det samme. Til glæde for dig, og til gavn for fremtidens køkken.