Hvorfor arbejder vi egentlig – og hvordan kan vi sikre, at det ikke blot føles som en pligt, men som noget, vi ser frem til? Og når arbejdsdagen er slut, hvordan sørger vi for at have energi og overskud til at nyde vores fritid og privatliv?
I Smil til verden guider Thomas T. Sloth dig igennem en række underholdende, inspirerende og eftertænksomme fortællinger med ét klart formål: at styrke din trivsel – både i arbejdslivet og i hverdagen. Med sin varme, mundtlige form – kendt fra foredragsscenen – deler han konkrete værktøjer og indsigter, der kan løfte din hverdag med mere glæde, motivation og energi.
Bogen zoomer ind på de små, men afgørende valg, vi træffer hver dag. Hvordan undgår vi at havne i negativ snak og brokkekultur? Hvordan kan vi bidrage til en positiv arbejdsplads, selv under svære vilkår? Og hvad gør vi, når engagementet daler, og hverdagen bliver rutinepræget?
Med humor, livsnære eksempler og skarpe observationer kombineret med refleksionsspørgsmål giver Thomas et venligt og motiverende skub i retning af større arbejdsglæde og livsglæde. Han viser, hvordan de to områder hænger tæt sammen, og hvordan små justeringer i vores mindset og handlinger kan skabe markante forandringer – ikke kun for os selv, men også for dem, vi har omkring os.
Vælg at møde verden med et smil – og mærk forskellen.