Kriminalassistent Roland Benito holder ferie i Napoli med sin familie, da en ukendt dansk mand opsøger ham på en café. Manden er desperat efter hjælp til at finde sin datter, der er forsvundet under en dykkerrejse i Italien og sidst er set på vej mod Sicilien. Samtidig kæmper Roland med at redde sin egen datter ud af en livsfarlig situation, men bliver alligevel trukket ind i efterforskningen. Sagen bringer ham på kollisionskurs med en fortid, han har brugt et helt liv på at fortrænge. Han mærker slangernes gift og må erkende, at mafiaen aldrig glemmer.