En mand løslades efter mange år bag tremmer. Uden pas, uden sundhedskort, uden NemID – uden nogen egentlig plads i verden. Han flytter ind hos sin gamle ven Mikael. Han er som et barn i en voksen krop, blottet for alt, undtagen én ting: en idé om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”
