International bestseller
En stærk kærlighedshistorie, en fortælling om en forbrydelse – og om muligheden for forløsning i en familie præget af dyb sorg.
Resten af livet begynder i Rom i 1950’erne, hvor Marisa og Stelvio forelsker sig hovedkulds i hinanden og gifter sig. Deres kærlighed virker næsten filmisk – som taget ud af en Visconti-film.
Mange år senere rammes familien af en ubærlig tragedie: Parrets elskede 16-årige datter, Betta, bliver brutalt myrdet på en strand nær Rom. Mordet knuser Marisa og Stelvios forhold, og tilbage står kun sorgen.
Hvad ingen ved, er, at Bettas kusine Miriam var til stede den nat, drabet fandt sted. Hun bærer alene på hemmeligheden. Da hun møder den unge mand Leo, begynder hun langsomt at nærme sig sandheden – og måske også dem, der står bag forbrydelsen.
Først når sandheden kommer frem, kan familiens heling begynde.
“Enkelte bøger trænger ind i dig og tager dig i hånden. Det gælder Roberta Recchias magnetiske debutroman … Den begynder som en romance, udvikler sig til en thriller og kulminerer i en vidunderlig erkendelse.”
– Corriere della Sera
Roberta Recchia (f. 1972) er født og opvokset i Rom. Resten af livet er hendes store gennembrudsroman og er udgivet i mange lande verden over. En opfølger udkommer på dansk i 2027. I dag bor hun i en lille kystby i Lazio-regionen sammen med sin chihuahua, Claudio.