En roman om Paulus – en mand splittet mellem tro, tvivl og transformation.
Paulus’ liv er både en dyb gåde og et storslået drama. Som ambitiøs skriftlærd er han fast besluttet på at gøre sig fortjent til anerkendelse og skaber sig et navn ved at forfølge de første kristne med nidkærhed. Han drømmer om et godt, meningsfuldt liv – på sine egne præmisser.
Men så sker det. På vejen mellem to byer, midt i livet, væltes han bogstaveligt talt af sin kurs. Han kastes til jorden, mister orienteringen, og i mørket aner han hverken retning eller formål. Alt, hvad han har troet på, smuldrer – og i stedet træder en ny sandhed frem: Alt det, han har gjort, har været forkert. Og den, han har forfulgt, er nu den eneste, han må følge.
Jesus – allerede korsfæstet, allerede levende i verden på en måde, Paulus aldrig før har forstået – bliver omdrejningspunktet for et nyt liv. Et liv, der skal komme til at forandre både ham selv og historien.