Sævareid formår at skrive med en lysende kraft om alt det, der ikke bliver sagt, mellem Eivor og Finn. Hun kaster også et skarpt blik på 50'ernes kønsroller og dynamikken mellem mennesker fanget i de barske vintermåneder på Svalbard.
"Polarnatten" er et mesterstykke, der viser naturens uforsonlige sider. På den nordlige side af polarcirklen strækker året sig over 1.260 kilometer mellem lys og mørke. Det er vinter i Longyearby i 1950'erne, en lille samling af huse omgivet af træløs tundra, isbjørne og endeløse snevidder. Døgnet rundt knirker kulvognene i svævebanens ståltrosser, der transporterer kul fra minen ned til kysten, hvor det stables op i forventning om forårets komme.
Eivor er en tilflytter til kulminebyen sammen med sin mand, lægen Finn, og deres to små piger. I hverdagen er hun alene med børnene i den overophedede hospitalslejlighed. En ulmende ubehag ved mørket og kulden begynder at kravle ind på Eivor. Midt i den koldeste og mørkeste tid bliver en familieven dybt kriseramt og bliver mod sin vilje indlagt. Denne situation forstærker Eivors desperation og bidrager til en stigende modvilje mod hendes ægtemand.
Alt føles som permafrosten, der presser op fra husenes undersider og langsomt men sikkert bryder igennem.
Heidi Sævareid (f. 1984) er en norsk forfatter, oversætter og kritiker. I 2013 modtog hun Kulturdepartementets debutantpris, og i 2015 blev hun tildelt Riksmålsforbundets børne- og ungdomspris. Hun er blevet nomineret tre gange til den prestigefyldte Bragepris for sine ungdomsromaner.
