Hvordan får du andre til at sige ja – uden at presse, manipulere eller skade relationen?
I Personlig indflydelse deler adfærdsekspert Morten Münster 63 konkrete strategier til at øge din gennemslagskraft på en etisk og relationel måde. Fokus er ikke på manipulation, men på at skabe indflydelse, der styrker samarbejdet og bevarer tilliden mellem mennesker.
Bogen giver blandt andet svar på:
-
Hvordan får du medarbejdere til at følge strategien?
-
Hvordan får du kunder til at vælge dit produkt?
-
Hvordan får du kolleger til at bakke op om dine idéer?
-
Hvordan får du teenageren til at rydde op på værelset?
-
Og hvordan står du stærkere i diskussioner, forhandlinger og beslutningsprocesser?
Personlig indflydelse samler mere end 40 års forskning i adfærd, påvirkning og beslutningstagning. Samtidig trækker bogen på studier af professionelle sælgere, forhandlere og politikere, der hver dag navigerer i krydsfeltet mellem interesser, argumentation og indflydelse.
Resultatet er en praktisk og veldokumenteret guide til at få mere gennemslagskraft – uden at gå på kompromis med relationerne undervejs.