Odysséen er den tidløse fortælling om helten Odysseus' lange rejse hjem efter krigen i Troja. Samtidig er den en fortælling om menneskets evne til at overleve gennem kløgt, opfindsomhed og fortællekraft – om at navigere i en verden, hvor mod alene ikke er nok.
På sin farefulde færd krydser Odysseus et hav befolket af guder, uhyrer og mennesker, der har mistet respekten for både naturen og hinanden. Mødet med kykloper, sirener og guddommelige kræfter bliver en undersøgelse af menneskets overmod, blindhed og længsel efter magt. Odysseus sejrer ikke ved fysisk styrke, men ved sin evne til at tænke, tilpasse sig og fortælle.
I Otto Gelsteds poetiske og jordnære prosagendigtning får Homers klassiker nyt liv. Havet bliver både en vej mod hjemmet og en afgrund, hvor menneskets karakter sættes på prøve, og den antikke fortælling træder frem med fornyet aktualitet.
Mere end to tusind år efter sin tilblivelse taler Odysséen stadig til nutidens læsere. I en verden præget af teknologisk udvikling, hastighed og klimaforandringer minder værket os om betydningen af erfaring, fællesskab og forbindelsen til naturen. Det rejser et spørgsmål, der er lige så relevant i dag som i antikken: Hvad sker der med et samfund, der glemmer fortidens fortællinger?
Homer regnes traditionelt for forfatteren til både Iliaden og Odysséen og menes at have levet i det 8. århundrede f.Kr. Selvom hans liv fortsat er omgærdet af usikkerhed, har hans værker sat et uudsletteligt præg på den vestlige litteratur. Med deres skildringer af krig, hjemve, guder og menneskelig skæbne er de blevet grundfortællinger om magt, længsel, mod og overlevelse.
