Norwegian Wood
En Boeing 747 er ved at lande i Hamburgs lufthavn, og fra kabinens højttalere lyder en sensuel version af Beatles-sangen Norwegian Wood. Ombord sidder Toru Watanabe, 37 år gammel. Men så snart han hører netop denne melodi, bliver han uventet kastet tilbage til sin studietid i Tokyo. Her begynder en fortælling om stor kærlighed og dyb ensomhed.
Norwegian Wood var det værk, der for alvor løftede Murakamis popularitet i Japan til nye højder, og den følsomme og meget personlige kærlighedshistorie gav ham samtidig sit store gennembrud på verdensscenen.