Mistanke om svindel på højeste niveau afslører dybe forbindelser til det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet bliver myrdet dagen før udskrivelsen af et folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er havnet på kontanthjælp, bliver sendt i virksomhedspraktik på Dagbladet af Jobcenteret og begynder at dække mordet. Den unge fuldmægtig havde tilsyneladende opdaget et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant følger Ulrik Torp sporene, som leder dem til en lille gruppe tidligere politikere og topembedsmænd. Denne gruppe virker villig til at gøre alt for at beskytte samfundet mod en illiberal dagsorden, styret af tweets og Facebook-opslag.
"Mørkeland" er en selvstændig fortsættelse af den filmatiserede roman "Kongekabale". Ligesom "Kongekabale" udforsker den spændingsfeltet mellem medier og politik og skildrer aktuelle politiske dilemmaer. Samtidig bringer den den faktuelle historie om "Firmaet" – en privat efterretningstjeneste i Danmark, oprettet efter Anden Verdenskrig og angiveligt nedlagt i 1960'erne – ind i en moderne kontekst.