Det er aften, da Édouard modtager et opkald fra sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og opholder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med, opfører sig på samme måde som Édouards far, som hun for mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende og kalder hende de grimmeste ting. Hun havde troet, at hun havde opnået friheden, men nu er hun fanget i fortidens skygge.
Fra Athen beslutter Édouard sig for at gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe hende med at flygte igen. Han sørger for, at hun kan bo i sin tomme lejlighed i Paris, ringer til hende dagligt, guider hende igennem dagene og forsøger at forhindre, at hun falder tilbage i gamle mønstre. Sammen med sin søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin første roman, hvor han afslørede familiens smertefulde fortid, finder han et hus til Monique i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn.
Monique er en rørende og medrivende fortælling om en undertrykt kvindes flugt og forvandling. Det er en historie om forholdet mellem en mor og hendes søn, der på trods af den fælles histories tunge byrde formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.
