Mira er super kreativ og elsker at have gang i mange projekter på én gang. Nu kan du selv prøve kræfter med nogle af hendes spændende kreationer!
MIRAS KREABOG byder på 40 sjove og kreative projekter. Her finder du alt fra strikkede og syede ting til projekter, der er bygget eller malet. Du kan lave smykker, bruge genbrugsmaterialer, finde ting i naturen og meget mere.
Nogle projekter er lidt udfordrende (hvor du måske får brug for hjælp), mens andre er lette, men fælles for dem alle er, at de kan laves derhjemme. Hvert projekt kommer med en trin for trin-guide, som du kan følge – eller gå dine egne veje. Kreativiteten er uden grænser, og det er du også. Lad dig inspirere og skab dine helt egne unikke ting.
Hvert kapitel indledes med en lille tegneseriestribe, så du kan følge med i Miras kreative hverdag.