Juleaften er, lige efter fødselsdag, Miras absolutte favoritdag på året. Hvis bare ikke voksne gjorde december så besværlig. Er det normalt, at forældre skændes om, hvad der skal være til julemiddagen? Eller at ens mor truer med kun at give hjemmelavede gaver fra et aftenskolekursus? December er uden tvivl den måned, hvor voksne opfører sig mest barnligt. Og det værste er, når man skal vælge mellem mor og far, der begge vil fejre jul med én.
I skolen er der også fyldt med julehemmeligheder. Mira kan overhovedet ikke regne ud, hvem hendes nisse er, især da hun får nogle ret mystiske julehilsner og gaver. Så Mira må opklare mysteriet om den onde nisse.
MIRAs jul er en tegneseriebog i 24 kapitler om venskaber, forelskelser, familie – og lidt om pebernødder.
Bogen indeholder masser af smukke illustrationer af Rasmus Bregnhøi.