I Maskinerne kommer indefra undersøger Anders Søgaard, hvordan kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke. Han rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens tilegner sig disse evner på samme måde som mennesker.
Er der ting, som vi kan, som kunstig intelligens aldrig vil mestre? Og i hvilken grad vil kunstig intelligens påvirke vores identitet og ændre, hvem vi er? Mens kunstig intelligens bliver stadig mere avanceret, kan det så være, at vi mennesker samtidig langsomt bliver mere kunstige?
Om forfatteren: Anders Søgaard (f. 1981) er forfatter og professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af Danmarks førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har udgivet seks skønlitterære værker, senest Iliaden (2023).