Sæsonpremieren på et populært talkshow forvandles foran de rullende kameraer til en skræmmende gidselsituation.
Det er langfredag, og talkshowet Frida-y holder sæsonpremiere. Scenen er badet i lys, publikum sidder klar, og værten Frida von Engen gør sig klar til aftenens store gæst – en kontroversiel person, som er valgt for at sikre rekordhøje seertal.
Men midt under den direkte udsendelse træder en maskeret person frem fra mørket. Under den sorte hættetrøje skjuler sig en bombevest, og truslen er alvorlig: Hvis programmet afbrydes, vil alle dø. Foran millioner af seere udspiller der sig nu et syv timer langt og intenst gidseldrama, hvor hvert sekund tæller.
Langfredag er den selvstændige fortsættelse af Fødselsdagen (2024), som har solgt mere end 200.000 eksemplarer i Sverige. Den succesfulde forfatterduo Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldt leverer endnu en hæsblæsende thriller med stærke relationer, skjulte motiver og uforudsigelige drejninger.