Alt ramler for Troy Barrett. Først bliver han sendt til ligaens dårligste ishockeyhold, kort efter et kaotisk breakup og en offentlig skandale. Det eneste, Troy ønsker, er at koncentrere sig om hockeyen og slippe for unødvendig opmærksomhed. Derfor er han heller ikke begejstret for at skulle samarbejde med holdets energiske SoMe-manager om at forbedre sit image online.
Harris Drover mærker hurtigt Troys modstand, men han nægter at give op. Tværtimod bliver han mere fascineret af den reserverede og attraktive ishockeyspiller, jo mere han lærer ham at kende. Og da Troy for første gang sænker paraderne og viser et glimt af sit varme smil, er Harris solgt.
Måske viser holdskiftet sig alligevel at være begyndelsen på noget nyt. En mulighed for Troy til endelig at stå ved sig selv – og for ham og Harris til at udforske den stærke tiltrækning mellem dem. Men det er én ting at være sammen bag lukkede døre. Noget helt andet er at lade omverdenen få indblik i deres forhold.
For Troy betyder et offentligt forhold til Harris, at han må konfrontere den frygt, han længe har forsøgt at skjule.
Lagt på is er femte selvstændige bind i den romantiske og intense ishockeyserie Heated Rivalry – en serie fyldt med kærlighed, begær og store følelser.