Pris:
Tilbudspris300,00 kr

Beskrivelse

Tæt på efterforskningen og venskabet med en morder

Hvad sker der med et samfund, når det utænkelige bliver virkelighed? Og hvordan påvirker det et menneske, når en nær bekendt viser sig at være helt anderledes, end man troede?

Den 10. juli 2016, klokken 04:07, forlod en lys Hyundai i30 Korsør Station. Bag rattet var manden, der netop havde bortført Emilie Meng – og snart ville han tage hendes liv. I syv år undslap gerningsmanden politiet, men i 2023, da han bortførte en 13-årig pige fra Kirkerup, blev sagen endelig opklaret.

For lokalsamfundet var det afslutningen på flere års frygt og usikkerhed. Men for nogle var det samtidig begyndelsen på et mareridt.

Nichlas Kruse, som i 15 år havde kaldt gerningsmanden for sin bedste ven, måtte sammen med sin kæreste, Kiri Kamilla Olsen, konfrontere den forfærdelige virkelighed: De havde boet sammen med en morder, uden at vide det.

KORSØR 04:07 giver et indblik i sagen fra et lokalsamfund i chok, hvor mistænksomhed og frygt herskede. Naboer angiver hinanden, unge kvinder lever i konstant frygt, og forældre forbyder deres døtre at opholde sig i nærheden af Korsør Station. Vi kommer tæt på både forbrydelserne og den intensive efterforskning og får kendskab til en alvorlig kritik af politiets arbejde, baseret på ikke tidligere offentliggjorte sagsakter. Desuden kommer vi helt tæt på den dødsdømte seriemorder gennem to af de mennesker, der kendte ham bedst.

Bogens fortæller, TV 2-journalist Ida Marie Lomholt Wismann, har dækket sagen intensivt og har et dybt kendskab til både efterforskningen og lokalsamfundet.

Andre har også kigget på

Du har tidligere kigget på