For første gang deler Juno the Bakery et udvalg af de opskrifter, der har gjort det københavnske bageri til et internationalt tilløbsstykke. Uanset om du er ny i køkkenet eller en erfaren bager, kan du nu selv bage Juno-klassikere som snurrer, brød og kager derhjemme.
Bogen giver en grundig introduktion til blandt andet surdej og lamineret smørdej – og selvfølgelig til bageriets berømte kardemommesnurrer. Her finder du opskrifter på alt fra brød og croissanter til fastelavnsboller og tærter lavet med sæsonens råvarer. I julekapitlet byder bogen blandt andet på luciabrød, fransk nougat og klassisk kransekage.
Bag Juno the Bakery står svenske Emil Glaser og hans kone Nina Schmiegelow, som i 2017 åbnede dørene til deres lokale bageri på Århusgade i København. Filosofien er enkel: de bedste råvarer, omhyggelig håndværk og rene, velsmagende produkter.
Fotograf Petra Kleis har indfanget stemningen med smukke billeder fra bageriet og af de færdige bagværk.
Spring køen over – og tag Juno the Bakery med hjem i dit eget køkken.