Jacqueline Harpmans mesterværk fra 1995 har for længst opnået klassikerstatus og er i dag et internationalt fænomen, der fortsat fascinerer nye generationer af læsere.
Dybt under jorden holdes niogtredive kvinder fanget i en bunker. De ved ikke, hvordan de er havnet der, har ingen fornemmelse af tidens gang og bærer kun fragmenterede minder om det liv, de engang levede.
I et hjørne sidder en ung pige – fange nummer fyrre – og stiller spørgsmål. Med sin nysgerrighed, sit mod og sin ukuelige vilje bliver hun afgørende for kvindernes mulighed for flugt og for at overleve i den ukendte verden, der venter dem ovenfor.
Jeg som aldrig har kendt mænd er en stærk og tankevækkende roman om menneskets trang til at undre sig og søge svar – og en universel fortælling om at erfare verden for allerførste gang.
