Et smukt samlebind, der hylder en af Sveriges mest elskede børnebogsskabere – forfatter og illustrator Jan Lööf.
I over 50 år har Jan Lööf fortryllet læsere med sine unikke og magiske fortællinger, fortalt i en stil, der er helt hans egen – og som gør, at man aldrig bliver træt af at læse hans bøger igen og igen.
Denne bog samler 12 af hans allerbedste historier, heriblandt Morfar er sørøver, Historien om det røde æble, Pelles lommelygte og Viktor bygger en bro – naturligvis ledsaget af Lööfs karakteristiske, finurlige illustrationer.
Derudover indeholder bogen et spændende forord og et personligt interview med Jan Lööf selv.
Jan Lööf har modtaget en lang række priser for sit arbejde – heriblandt den prestigefyldte Astrid Lindgren-pris i 2011.