Det er en morsom og sød fortælling om en entusiastisk far og hans pre-teen søn, William, der søger efter den perfekte sport for ham. Ifølge faren, Bue, er det noget, "hvert friskt, ungt menneske bør deltage i". William prøver - med varierende entusiasme - sportsgrene som bordtennis, vægtløftning, tennis, judo, svømning og håndbold, hvilket giver anledning til skæve beskrivelser af de forskellige discipliner.
William og Bues forhold lider en smule under farens syn på idræt, men samtidig er der en hyggelig og tæt dynamik i deres ugentlige far-ritual med fælles madlavning. Bogen er skrevet som en form for ugentlig "dagbog", hvor William deler sine sportslige oplevelser i små erindringsglimt i forbindelse med disse hyggelige køkken-scener.
Den humoristiske tone understreges af Jon Skræntskovs charmerende illustrationer af et forvirret barn.