Hvordan fortæller man om et langt liv, hvor musikken, kærligheden og historien smelter sammen? I Ingen ord der helt slår til åbner Lars Lilholt døren til sit sangunivers – en rejse gennem over 50 års dansk musikhistorie og hans eget liv.
Bogen byder på ærlige, rørende og humoristiske fortællinger om sangene, der har lydsat generationers fester, forelskelser og hverdage. Fra barndommens Aalborg til store festivaler og fra livets glæder til dets sorger deler folkesangeren gavmildt ud af oplevelser, anekdoter og refleksioner.
Ingen ord der helt slår til er fyldt med minder om livsmod, venskaber og kærlighed. Samtidig giver den et sjældent indblik i sangskriverens værksted og hans forståelse af, hvad der virkelig betyder noget: familie, relationer og de store og små øjeblikke, der tilsammen former et liv.
En bog fuld af sange, historier og liv – fra en af Danmarks mest elskede stemmer.