Om syv dage er Jet Mason død.
Hun er 27 år, arving til en af de mest prominente familier i Woodstock, Vermont, og har altid udskudt livet med ordene: "Det når jeg nok." For tid har hun masser af — tror hun.
Men efter byens traditionsrige halloweenmarked bliver Jet overfaldet i sit eget hjem. Overfaldet efterlader hende med en alvorlig hovedskade, og lægerne konkluderer hurtigt: Inden for en uge vil skaden udvikle sig til en dødelig hjerneaneurisme.
Jet har aldrig anset sig selv for at have fjender. Men med døden hængende over sig, begynder hun at se sine omgivelser med nye øjne: familien, ekskæresten, og den tidligere bedsteveninde, som nu er hendes svigerinde.
Hun har syv dage tilbage. Højst.
Mens hendes helbred hastigt forværres, klamrer hun sig til én konstant: barndomsvennen Billy. Men Jet nægter at bruge sine sidste dage på at vente.
Hun har en mission:
Før tiden rinder ud, vil hun opklare sit eget mord.