Use this bar to show information about your cookie policy.
Rul henover billede for at zoomeKlik på billede for at zoome
/
Beskrivelse
En ny udgave med et opdateret omslag præsenteres.
"Idealister" begynder med et mord begået på en godsejer i nærheden af Præstø, før vi introduceres til bogtrykkeriet Damaskus på Nørrebro i København. Her assisteres alle slags "idealister" med at sprede deres tanker om verdens frelse gennem trykning. Alkymister, sex-kosmologer, vegetarister, nazister, spiritister - en broget forsamling af eksistenser med farverige og sære ideer om at forbedre verden. Til sidst flettes Præstø og København, land og by, sammen i en overraskende, men logisk opklaring af kriminalgåden.
Hans Scherfig ironiserer i "Idealister" over de mærkværdige tilhængere, der i 1930'ernes Danmark lod sig påvirke af strømninger sydfra. Romanen var planlagt til udgivelse efteråret 1941, men på grund af Scherfigs kommunistiske overbevisning blev han fængslet af den tyske besættelsesmagt, og Udenrigsministeriet forbød udgivelsen. Manuskriptet blev smuglet til Sverige, hvor bogen blev udgivet i svensk oversættelse i foråret 1944.