Da Tor Alexandr Arnborg bliver nødt til at indfri en gammel æresgæld, sætter det punktum for hans fredelige tilværelse i den russiske provins.
Den dansk-russiske elitesoldat bliver tvunget tilbage i aktiv tjeneste og sendt til Danmark. Her står han over for et skæbnesvangert valg: Skal hans loyalitet ligge hos hans fars hjemland, Danmark – eller hos Rusland? Et valg, hvor konsekvenserne kan koste ham livet.
Tor har tidligere været en del af den russiske troldehær, men hans loyalitet er begyndt at vakle. Kærligheden til moder Rusland kæmper med en voksende tvivl på styret, efter at præsidenten har indledt sin såkaldte ”specielle militære operation” i Ukraine.
”Requiem for Rusland” er både en aktuel politisk spændingsroman og en stærk, dramatisk fortælling om Ruslands mørke bevægelse mod diktatur og krig.