Tapiren, Mimbo Jimbo og alle deres venner er inviteret til Lille Tigers fødselsdag. Her går Tapiren all in: 5 kopper kakao med flødeskum, 6 stykker lagkage, 7 boller med marmelade – og en halv kagemand pyntet med hele 84 M&M’s.
Efter den store fest beslutter de sig for at lege gemmeleg. Men hvor i alverden kan Tapiren gemme sig? Kan vennerne finde ham igen – og kan de hjælpe ham med at komme i form bagefter?