Katrine Marie Guldager vender tilbage til lyrikken med en digtsamling, der kredser om det at blive til i en fremmed verden. Tider og steder glider ind i hinanden: nutiden med børn, kat og hortensiabed smelter sammen med barndomsminder fra Østafrika – løverne hos Haile Selassie, at spise nzima med fingrene, ensomheden under bananpalmen, og en flodkrydsning i en anden tidsalder. Undervejs træder jegets mor frem – en stemme, der ofte husker tingene anderledes.
Hvis vi havde tvunget dig til at være social er digte, der med varme, humor og sårbarhed undersøger forholdet mellem forældre og børn, det at slå rødder, blive revet op og forsøge at finde fodfæste igen – og oplevelsen af altid at stå en smule udenfor det sociale fællesskab.
