Ny dansk litteratur om ensomhed og fællesskab
Denne novellesamling kredser om ensomhed i mange former: ensomhed blandt venner, efter et brud, i kølvandet på krig, som misbruger eller som én, der er blevet misbrugt. Fælles for fortællingerne er en dyb længsel efter tilhør – efter et fællesskab, der måske kan findes i naturen, i litteraturen eller i mødet med andre mennesker.
Blandt de medvirkende forfattere er: Peter Adolphsen, Iben Mondrup, Tomas Lagermand Lundme, Dorthe Nors, Arne Herløv Petersen, Louise Juhl Dalsgaard, Alen Causevic, Maria Dixen, Lucia Odoom, Mikael Josephsen, Jesper Uhrup Jensen, Elias Sadaq og Amalie Langballe.