Bogens forside fungerer som husets facade, og når man åbner den, træder man ind i opgangen, hvorfra man kan besøge de seks forskellige lejligheder.
Bag hver dør gemmer der sig en fortælling om beboerne: den flittige og pertentlige 8-årige Ninja Olsen, som får besøg af Ylle, Dylle og Dolle – tre små trolde, der laver det vildeste rod; Elmin, der helst vil slippe for farens larmende radio, så han kan se SYNG og VIND i fjernsynet; Milla, der holder fødselsdag og får besøg af vennerne fra bjørnehaven samt en masse skønne gaver; Bøtten, der spiser aftensmad med familien, men synes, at der mangler lidt harmoni ved bordet; Emil Snurresen, der i tidernes morgen var sørøver og sejlede på de syv have; og Wilma, hvis forældre skaber mystisk lydkunst – selvom hun meget hellere vil høre ”bum da bumtji”-musik …