HILDESVIN er en fortælling om længslen efter familie – selv når man allerede har én. Den kredser om høns og Johnny Madsen, studenterbrød, Københavns Havn og en golden retriever ved navn Cliff Richard. Det er historien om at give slip på sit ophav for at skabe den familie, man drømmer om – og frygten for at ende i de samme mønstre igen. En poetisk roman om det dyriske i os alle – og kærligheden, der måske kan tæmme det.