Ni dommere. En præsident. En voksende kamp om magten i USA.
USA’s højesteret har historisk været en af landets mest respekterede institutioner, men i dag er tilliden under pres. Dommerne sidder på livstid, kan ikke afsættes og spiller en stadig mere politisk rolle i afgørende beslutninger, der påvirker millioner af amerikanere.
I Hævet over loven undersøger Ruben Toft Sindahl forholdet mellem højesteret og præsidentembedet – hvordan de to magtcentre både kan støtte og udfordre hinanden. Bogen ser nærmere på udpegningen af dommere, politiseringen af domstolen, pengenes indflydelse og den voksende konflikt mellem jura og politik.
Med Donald Trump som central figur beskriver bogen en tid, hvor grænserne for præsidentens magt bliver testet som aldrig før, og hvor kampen mellem Det Hvide Hus og domstolene udspiller sig åbent.
Ruben Toft Sindahl er jurist med speciale i amerikansk ret og har arbejdet som advokat i USA. Han giver et aktuelt og indsigtsfuldt blik på den amerikanske højesteret og dens afgørende rolle i USA’s demokrati.