"Guds bedste børn" er en roman, der skildrer livet for unge mennesker på kanten af samfundet. Historien følger tre forskellige karakterer: Simon, Mickey og Jamil, der hver især kæmper med deres egne udfordringer og dæmoner.
Simon er netop blevet løsladt fra fængslet og forsøger at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie på Sydsjælland. Men fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland fra hans kriminelle fortid bliver ved med at forfølge ham og true hans forsøg på at få en ny start.
Mickey, der sidder i et sikret ungdomsfængsel, planlægger at flygte. Han skaber kaos og frustration blandt personalet og de andre indsatte, hvilket kun øger hans ønske om at slippe væk og undslippe sin indelukkede tilværelse.
I Holmbladsgadekvarteret på Amager forsøger Jamil, efter at have været indlagt på en psykiatrisk institution, at genopbygge sit liv. Men tanken om hævn mod Mickey og Simon, der for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i et voldsomt anfald af had, hjemsøger ham konstant.
"Guds bedste børn" udforsker temaer som venskab, skyld, skam og forsoning. Romanen portrætterer unge mennesker, der er blevet svigtet af samfundet, fortabt i systemet og overladt til deres egen vrede. Det er en fortælling, der skildrer deres kamp for at finde vej i en verden præget af modgang og håbløshed.
Forfatteren dykker ned i karakterernes følelsesliv og udfordringer og undersøger, hvordan de forsøger at navigere gennem deres komplekse og belastede situationer. "Guds bedste børn" er en rå og ærlig fortælling, der giver et indblik i en del af samfundet, der sjældent bliver belyst, og den rejser vigtige spørgsmål om samfundets ansvar over for dets mest sårbare medlemmer.