Gamle Goriot af Honoré de Balzac er den 23. roman i hans omfattende værk La Comédie Humaine, der består af over hundrede romaner og noveller, hvor et stort persongalleri går på tværs af værkerne og skaber et levende portræt af det franske samfund i 1800-tallet. Balzac regnes som en af den franske litteraturs største realister, og Gamle Goriot fremhæves ofte som et af hans mest centrale hovedværker.
Romanen følger den unge og ambitiøse Eugène de Rastignac, der under sine jurastudier bor på et fattigt pensionat i Paris. Han drømmer om at forlade sin provinsielle baggrund og slå sig ned i byens højere sociale lag. Snart opdager han, at vejen til succes og indflydelse i det parisiske borgerskab ofte går gennem manipulation, ambition og forbindelser – ikke mindst til de rigtige kvinder.
På samme pensionat bor den gamle Goriot, en tidligere forretningsmand, der har ofret alt – både formue og værdighed – for at forsørge sine to forkælede døtre, som nu lever i overklassen uden at gengælde hans hengivenhed. Rastignac bliver draget ind i Goriots skæbne, samtidig med at han selv forsøger at navigere i byens sociale spil. Her møder han også den kyniske Vautrin, som forsøger at overtale ham til at vælge en langt mere mørk og moralsk kompromitteret vej mod succes.
Gamle Goriot er en intens skildring af ambition, moral og sociale magtstrukturer, hvor Rastignac tvinges til at tage stilling til, hvor langt han er villig til at gå for at nå til tops – og hvad han er villig til at miste undervejs.
