JESPER BINZER OM KÆRLIGHED, SØVNLØSHED OG ENSOMHED
Jesper Binzer har været til psykolog, clairvoyant og gennemgået regressionsterapi for at komme tættere på sig selv og finde fred med sine indre dæmoner.
I sin nye bog deler han lidt om sine 40 år med D-A-D, men fokuserer mest på sine 59 år med sig selv. Han åbner op om alt, hvad livet har bragt af misbrug, økonomiske problemer og (eks)koner. Han reflekterer over, hvad der gør livet værd at leve, og hvordan man finder friheden i at give slip på sig selv. Han understreger vigtigheden af ikke at tage sig selv for seriøst.
Binzer lægger også vægt på, hvor vigtigt det er at give hinanden plads i et parforhold, at bevare nysgerrigheden over for verden omkring sig – og selvfølgelig at have en god pladesamling. Midt i det hele erkender han, at han stadig kæmper med kærligheden, søvnløsheden og ensomheden.